1. Dancing with Mr D
2. 100 Years Ago
3. Coming Down Again
4. Doo Doo Doo Doo Doo (Heartbreaker)
5. Angie
6. Silver Train
7. Hide Your Love
8. Winter
9. Can You Hear the Music
10. Star Star

Efter at The Rolling Stones havde udgivet det populære Exile On Main St. blev der store forventninger til det næste album, Goats Head Soup. Albummet levede imidlertid ikke op til forventningerne, og regnes som starten på the Rolling Stones dårlige 1970er periode, der ikke sluttede før albummet Some Girls i 1978.

Med ballader som “100 Years Ago”, “Coming Down Again”, “Winter” og “Angie” fremstår The Rolling Stones på dette album i en mere nedtonet, og mindre rocket udgave end på forgængeren. Sidste nævnte nummer “Angie” huskes nok bedst fra dette album, der blev et hit over hele verden. Til trods for de almindelige rygter handler denne sang ikke om David Bowies kone Angie, men om Keith Richardss forhold til sin kæreste Anita Pallenberg. Titlen “Angie” er deres fælles datters navn, Dandelion/ Angela. Keith Richards datter sammen med Anita Pallenberg, Dandelion, skiftede i sine teenagere år navnet til Angela.

Nævneværdigt er også albummets sidste nummer “Star Star”. Dette nummer hed oprindeligt “Starfucker”, men titlen blev siden hen ændret. Nummeret vakte stor opmærksomhed med sin grove tekst omkring groupies. På den amerikanske udgivelse blev ordene pussy, samt en henvisning til John Wayne fjernet, men begge dele blev inkluderet i den senere cd-udgivelse.

Albummet indeholdt også en af The Rolling Stones få politiske tekster. “Doo Doo Doo Doo Doo (Heartbreaker)”, der er en politisk sang der kritiserer New York City Police for at de ved et uheld skød på en ti årig dreng, som de hævdede at de havde mistænkt som bankrøver.^[4]

Dette album blev det sidste som produceren Jimmy Miller lavede sammen med dem. Han havde arbejdet sammen med bandet siden Beggars Banquet, fra 1968. Grunden til han sluttede var udmattelse, og angiveligvis et stort heroin misbrug.

Udover de officielle medlemmer af bandet optrådte andre kunstner som Billy Preston, Nicky Hopkins og Ian Stewart også på Goats Head Soup.

Albummet blev udgivet i slutningen af august 1972, og blev nummer et verden over i tide for deres nye tour i Europa. Det solgte tre dobbelt platin i USA.