kr. 249.95
På Lager
C.V. Jørgensen 1980 albummet Tidens Tern genudgivet på vinyl.
Warner Music har genudgivet C.V. Jørgensens albummet Tidens Tern fra 1980, som var C.V. Jørgensens store folkelige gennembrud, hans samarbejde med Billy Cross og Delta Cross Band ramte tidens lyd, samtidig med C.V.´s skarpe pen spiddede de rige danskere og deres skattely i Spanien via landeplagen “Costa Del Sol”.
Et nummer der har været med til at løfte salget til over 120.000 eksemplarer af albummet.
Tracklist
Efter to pladeudgivelser i relativ ubemærkethed fik C.V. Jørgensen sit gennembrud med albummet Storbyens små oaser(1977), hvor hans satiriske tekster spiddede både den danske kolonihaveidyl og den akademiske intelligentsia. Blandt numrene fra albummet var “Entertaineren” og “Bellevue”, og bandet bestod – udover Carsten Valentin Jørgensen selv (vokal & guitar) – af Ivan Sonne Horn (guitar), Erik Falck (bas) og René Wulff (trommer). Denne konstellation blev kendt som “Det ganske lille band”, der i årene fra 1976 til 1979 høstede stor succes og satte navnet “C.V. Jørgensen” på Danmarkskortet og som endvidere nåede at indspille tre plader der alle (efter nutidens salgstal) udmøntede sig i platinplader.
Bandet var dog i to perioder udvidet med henholdsvis guitaristen Thomas Grue (“Vild i varmen”) og keyboardspilleren og violinisten Lotte Rømer (“Solgt til stanglakrids”).
Op gennem 1980’erne var Jørgensens tekster i klar opposition til yuppies og borgerlig politisk dominans. I 1980 indspillede han albummet Tidens tern sammen med den amerikansk-danske guitarist Billy Cross’ Delta Cross Band. Sangen Costa del Sol, der er en satire over rige danske pensionisters flugt til skattely ved den spanske sydkyst, blev en landeplage. Cross og Jørgensen ragede kort efter uklar, og det videre samarbejde blev afbrudt.
I januar 2006 blev Tidens tern udvalgt til at indgå i Kulturministeriets kulturkanon under kategorien populærmusik.
Label |
---|