kr. 219.95 Original price was: kr. 219.95.kr. 199.95Current price is: kr. 199.95.
På Lager
Black Sabbath med 1973 albummet Sabbath Bloody Sabbath genudgivet på vinyl, albummet er det 5. studie album fra de engelske rock legender.
Tracklist
Efter Volume 4 verdensturnéen tog Black Sabbath til Los Angeles for at arbejde på den næste udgivelse. Gruppen var meget tilfreds med Volume 4-albummet og forsøgte at genskabe atmosfæren fra indspilningen af dette. Derfor besluttede medlemmerne at vende tilbage til Record Plant i Los Angeles, men blev overraskede over at konstatere, at det rum, de tidligere havde benyttet til indspilninger, nu var erobret af en “gigantisk synthesizer”.
Bandet lejede derfor et hus i Bel-Air, hvor det begyndte at komponere nyt materiale i sommeren 1973, men delvis på grund af stofmisbrug og udmattelse var medlemmerne ikke i stand til at fuldføre projektet. “Ideerne kom ikke, som de gjorde ved indspilningen af Volume 4, og vi blev virkelig misfornøjede“, har Iommi udtalt. Alle sad, og ventede på, jeg skulle finde på noget. Jeg kunne bare ikke komme i tanke om noget. Og hvis jeg ikke fandt på noget, ville ingen af de andre.”
Efter et forgæves, månedlangt ophold i Los Angeles, vendte bandet tilbage til England, hvor de lejede Clearwell Castle i The Forest of Dean. “Vi øvede os i fangekælderen, og det var virkelig skræmmende, men det havde en atmosfære, der rettede tingene op, og ideerne vendte tilbage.” Mens de arbejdede i fangekælderen blev Iommi inspireret til det grundlæggende riff i “Sabbath Bloody Sabbath”, som anslog tonen for det nye materiale. De indspillede nu nye kompositioner i Morgan Studios i London sammen med Mike Butcher. Indspilningerne byggede videre på de stilistiske ændringer, som var blevet introduceret på Volume 4. Yes’ keyboardspiller Rick Wakeman blev benyttet til at lægge akkompagnement til sangen “Sabbra Cadabra”.
I november 1973 udgav Black Sabbath deres femte album Sabbath Bloody Sabbath. Denne gang fik bandet positive anmeldelser i medierne, hvor blandt andre Gordon Fletcher fra Rolling Stone betegnede albummet som “en ekstraordinær gribende affære (…) ikke mindre end en fuldendt succes.” Senere kritikere, blandt andre AllMusics Eduardo Rivadavia har karakteriseret albummet som et “mesterværk, uundværlig i enhver heavy metal samling“, og tilføjede yderligere “en nyopdaget følelse af finesse og modenhed.” Albummet blev bandets femte til at modtage platin i USA, og opnåede at blive nr. 4 på Storbritanniens hitliste og nr. 11 i USA.
Label |
---|
På Lager
På Lager
På Lager